Als Ob

Leo Strauss

Originale

Versione Danese / Danish Version

ALS OB Ich kenn ein kleines Städchen, Ein Städchen ganz tip top, Ich nenn es nicht beim Namen, ich nenn die Stadt Als ob. ‎ Nicht alle Leute können In diese Stadt hinein, Es müssen Auserwählte der Alsob Rasse sein. ‎ Die leben dort ihr leben, als obs ein leben wär und freun sich mit Gerüchten, als obs die Wahrheit wär. ‎ Die Menschen auf den Strassen, Die laufen im Galopp Wenn man auch nichts zu tun hat, Tut man halt so als ob. ‎ Es gibt auch ein Kaffeehaus Gleich dem Café de l’Europe, Und bei Gesang und Musik Fühlt man sich dort als ob ‎ So mancher ist mit manchmal mit Manchen manchmal grob Daheim war er kein grosser, Hier tut er so als ob. ‎ Des Morgens und des Abends Trinkt man Als ob Kafee, Am Samstag, ja am Samstag, Da gibts Als ob Hachee. ‎ Man stellt sich an um Suppe, Als ob etwas darin, Und man geniesst die Dorsche, Als ob ein Vitamin. ‎ Man legt sich auf den Boden, Als wäre das ein Bett, Und denkt an seine Lieben, Als ob man Nachricht hätt. ‎ Man trägt das schwere Schicksal, Als ob es nicht so schwer, Und spricht von einer Zukunft, Als obs es morgen wär.‎

SOM-OM-BYEN Jeg kender en lille nuttet by, tip-top, langt bedre end sit ry men navnet fortæller jeg ikke, jeg kalder den min som-om-by. Der er sandelig ikke alle som sådan må komme derind, de udvalgte af som-om-racen bør og have det rette sind. Der lever de nu som om det var et virkeligt liv de leved og glæder sig over rygter som om de sandhet var blevet. Og unge of gamle på gaderne de render og hopper omkring og lader som om de sku’ ordne en masse viktige ting. Folk sidder minsandten på café som om de var på Tivoli och lytter glade til koncerten som om man var lykkeligt fri. Og nogen som hjemme var småfolk hvis kasse altid var tom er grove og store i munden og lader nu her som om. Man drikker en mystisk vædske som om det var rigtig kaffe og lørdag, ja lørdag aften får man kylling man slet ikke ka’ skaffe. De står glade i kø efter suppen og æder hvad ingen kan gætte, hirse, kålrabi, kartoffelskræller, og lader som om de blir mætte. Man ligger og sover på gulvet i kulden med lopper og lus som om man lå hjemme i sengen i sit varme trygge hus. Og mangen en sad om aftenen og hele natten og skrev, mens han tænkte på sine kære som om han havde fået brev. Man bærer så godt man kan fangenskabet og sorgen, man drømmer om fremtid og fred som om det var i morgen.