Til ungdommen [Kringsatt av fiender]
Nordahl GriegOriginal | Versione danese / Danish version / Dansk version |
TIL UNGDOMMEN [KRINGSATT AV FIENDER] Kringsatt av fiender, gå inn i din tid! Under en blodig storm - vi deg til strid! Kanskje du spør i angst, udekket, åpen: hva skal jeg kjempe med hva er mitt våpen? Her er ditt vern mot vold, her er ditt sverd: troen på livet vårt, menneskets verd. For all vår fremtids skyld, søk det og dyrk det, dø om du må - men: øk det og styrk det! Stilt går granatenes glidende bånd. Stans deres drift mot død stans dem med ånd! Krig er forakt for liv. Fred er å skape. Kast dine krefter inn: døden skal tape! Elsk og berik med drøm alt stort som var! Gå mot det ukjente fravrist det svar. Ubygde kraftverker, ukjente stjerner. Skap dem, med skånet livs dristige hjerner! Edelt er mennesket, jorden er rik! Finnes her nød og sult skyldes det svik. Knus det! I livets navn skal urett falle. Solskinn og brød og ånd eies av alle. Da synker våpnene maktesløs ned! Skaper vi menneskeverd skaper vi fred. Den som med høyre arm bærer en byrde, dyr og umistelig, kan ikke myrde. Dette er løftet vårt fra bror til bror: vi vil bli gode mot menskenes jord. Vi vil ta vare på skjønnheten, varmen som om vi bar et barn varsomt på armen! | TIL UNGDOMMEN [KRINGSATT AV FIENDER] TIL UNGDOMMEN [KRINGSAT AF FJENDER; 682 A] Kringsat af fjender gå ind i din tid under en blodig storm, vi dig til strid. Måske du spør i angst, udækket, åben: hvad skal jeg kæmpe med, hvad er mit våben? Her er dit værn mod vold, her er dit sværd: troen på livet vort, menn’skenes værd For al vor fremtids skyld, søg det og dyrk det dø om du må, men øg det og styrk det. Stillt går granaternes glidende bånd. Stands deres drift mod død, stands den med ånd. Krig er foragt for liv, fred er at skabe, kast dine kræfter ind, døden skal tabe. Elsk og berig med drøm, alt stort som var. Gå mod det ukendte, fravrist det svar. Ubygg'de kraftværker, ukendte stjerner skab dem med skånet livs dristige hjerner. Ædelt er mennesket, jorden er rig, findes her nød og sult, skyldes det svig. Knus det!, i livets navn skal uret falde, solskin og brød og ånd ejes af alle. Da synker våbnene magtesløst ned. Skaber vi menn'skeværd, skaber vi fred. Den som med højre arm bærer en byrde dyr og umistelig, kan ikke myrde. Dette er løftet vort, fra bror til bror: vi vil bli’ gode mod menn’skenes jord. Vi vil ta vare på skønheden, varmen, som om vi bar et barn varsomt på armen. |