La vie s'écoule, la vie s'enfuit
Raoul VaneigemOriginal | Traduzione danese da Sorte Fane Blog (Con un ringraziamento al... |
LA VIE S'ÉCOULE, LA VIE S'ENFUIT La vie s'écoule, la vie s'enfuit Les jours défilent au pas de l'ennui. Parti des rouges, parti des gris Nos révolutions sont trahies. Le travail tue, le travail paie, Le temps s'achète au supermarché. Le temps payé ne revient plus La jeunesse meurt de temps perdu. Les yeux faits pour l'amour d'aimer Sont le reflet d'un monde d'objet. Sans le rêve et sans realité Aux images nous sommes condamnés. Les fusillés, les affamés Viennent vers nous du fond du passé. Rien n'a changé mais tout commence Et va mûrir dans la violence. Brûlez* repères de curés Nids de marchands, de policiers, Au vent qui sème la tempête Se récoltent les jours de fête. Les fusils vers nous dirigés Contre les chefs vont se retourner. Plus de dirigeants, plus d'état Pour profiter de nos combats. [La vie s'écoule, la vie s'enfuit Les jours défilent au pas de l'ennui. Parti des rouges, parti des gris Nos révolutions sont trahies.]** | LIVET GÅR, LIVET FLYVER AFSTED Livet går, livet flyver afsted dagene går med kedsomhedens skridt de rødes parti, de grås parti vores revolutioner er blevet forrådt. Arbejdet dræber, arbejdet betaler, tiden køber man i supermarkedet. Den betalte tid kommer ikke tilbage, ungdommen dør af tidstab. I øjnene, der er til for at elske, spejler der sig kun en verden af ting. Uden drømme, uden virkelighed er vi fordømt til dette syn. De dræbte, de sultende kommer til os fra fortidens dyb. Intet har forandret sig, men alt starter på ny og modnes i volden. Sæt ild til præsternes huler, sælgernes reder og lejesoldater, i vinden, der sår stormen, bliver helligdage høstet. Geværerne, som vi sigter med, vil blive rettet mod lederne. Ingen leder, ingen stat der misbruger vores kampe. |
** Le premier couplet n'est répété à la fin que dans la version de Gilles Servat.