Ebbe Reich er død - demokratiet lever
29. april 2005
I nekrologen fortæller Jens-Peter Bonde om sit samarbejde med Ebbe Reich, der døde 23.4.2005.
Af Jens-Peter Bonde
Forfatteren Ebbe Reich, 65 år og far til fire, sov stille ind lørdag morgen den 23. april efter en kræftsygdom, som sled og bed for at lægge Ebbe ned.
Længe holdt han stand, godt hjulpet af Elise, som uselvisk tog orlov for at pleje ham i hjemmet.
Ebbe nåede heldigvis at aflevere sit testamente gennem 12 fornemme mands-minde-foredrag i Vartov. Foredragene blev bragt i Danmarks Radio og findes nu som bog. Siden fik han mindre krop. Forstanden og smøgtrangen fejlede ikke noget. Det politiske udsyn og klarsyn var levende til det sidste.
Ebbe fulgte nyhederne på TV fra sygesengen. Hele livet blandede han sig i verdens gang for at få bedre nyheder. Ebbe kunne altid bore sylespidsen i den herskende uorden.
Sammen hos de Radikale
Han var tidligt ude med kritikken af det manglende demokrati i først EEC, så EF, EU og den nye Unionsforfatning. Med årene fik Ebbe mod til at anvise mere realistiske løsninger.
Ebbe var oprindeligt tilhænger af europæisk samarbejde og skrev herom i Politisk Revy. Som Frode Jakobsen måtte han sige nej, da de tilbød højere flæskepriser i stedet for mere demokrati.
Vi har en fælles fortid i Det radikale Venstre og var altid enige om, at det var partiet, som dalrede, ikke os, de rigtige radikale. Så var vi sammen i Folkebevægelsen mod EF i den lange periode, hvor vi ydede modstand for siden at enes om konstruktive alternativer.
Tredelingen af magten
Jeg glemmer aldrig et pressemøde omkring bogen: Folkestyret og EF fra 1990.
Ebbe havde som vanligt leveret et velskrevet forord. Vi diskuterede forholdet mellem den lovgivende og udøvende magt og fik spørgsmålet, om en statsminister da ikke også var valgt.
Ebbe kiggede journalisten dybt i øjnene og sagde: »En vegetar er ikke en vegetar, når han spiser bøf«. Man kan ikke samtidig tilhøre den lovgivende og udøvende magt.
Så præcist kunne Ebbe levere et billede, som fik Montesquieus tredeling af magten til at åle EU's sammenblanding og forveksling af lovgivende, udøvende og dømmende magt.
Demokratipris i hans navn
Ebbe var med i den afsluttende TV-debat før folkeafstemningen 2. juni 1992 og var med til at sikre det historiske nej til Maastricht-traktatens union. Han har sine aktier i den nye europæiske dagsorden om Åbenhed, Nærhed og Demokrati, som vi fikst forkortede ÅND.
Ebbe var også med til at starte JuniBevægelsen. Så tog han pause gennem føderalistklubben, hvor han red lidt foran, til vi indhentede ham igen.
Sammen nåede vi at udklække ideen til en demokratipris i hans navn.
Ebbe blev erklæret føderalist, fordi han anså det for usandsynligt at få magten tilbage fra Bruxelles, og så måtte den demokratiseres. Jeg kan ikke kalde mig føderalist i et EU-parlament, hvor alle føderalister forveksler Ebbes demokratiske føderalisme med centralisme.
Passion for reformer
Der er ikke noget andet menneske i verden, som jeg har været så enig med i alt om demokrati og EU og vores fælles passion for de nødvendige reformer.
I vores sidste samtale kunne vi glædes over den spirende demokratiske modstand i mange lande. Nu må samtalen fortsætte, hinsidan. Hans grønne øre vil altid være på væggen, som i den tegneserie han lavede sammen med tegneren Eiler Krag til avisen NOTAT, hvor han var den første redaktør.
Ebbe havde mange evner og flere verdener, som han berigede. Han efterlader en stor familie, Elise livsledsagerske fra Aabenraa og børn og børnebørn, som gav ham mange glæder.
Hans artikler og bøger vil aldrig gå bort.
Ebbe har skildret Danmarks historie og selv skabt historie. Hans vel bedste bog og den af hen ved 100 udgivelser, han selv blev gladest for, hedder »Morgendagens mand«. Det er en roman fra 1993 om demokratiets århundrede, som blev skrevet efter de glade folkeafstemningsdage i 1992. Den skal nu ligge på natbordet, til begravelsen af Ebbe, som finder sted søndag den 1. maj kl. 13 fra Sct. Pauls Kirke i København.
Ebbe Kløvedal Reich er død. Hans tanker om demokrati vil altid leve.