|
| Versione danese di Per Warming (1999)
|
| ER KAM NICHT AUS DER SCHLACHT | HAN KOM IKKE TILBAGE |
| | |
| Was ist denn anders? Alles scheint wie immer - | Alt er forandret, skønt alt er som før, |
| derselbe Himmel wölbt sich blau und sacht, | og dagene skifter med dage. |
| derselbe Wald und überm See derselbe Schimmer, | Vi var to soldater, vi fulgtes i strid, |
| nur, daß er nicht zurückkam aus der Schlacht. | men i går kom han ikke tilbage. |
| | |
| Nie mehr erfahr ich, wer im Recht war | Hvem af os havde ret, når vi hidsigt og hedt |
| in hitzigen Debatten durch die Nacht. | diskuterede nætter og dage? |
| Gerade erst begann er mir zu fehlen, | Der var noget, jeg ikke fik sagt ham klart nok, |
| als er nicht mehr zurückkam aus der Schlacht. | men i går kom han ikke tilbage. |
| | |
| Er schwieg zur Unzeit, sang nicht im Takt, | Han vækked mig tidligt om morgenen, når han |
| er gab beim Reden nie aufs Thema acht. | stod op med den galende hane. |
| Nie gab er Ruhe, störte mich im Schlaf, | Så sad han og nynned, skrækkeligt falsk. |
| doch gestern kam er nicht mehr aus der Schlacht. | Men i går kom han ikke tilbage. |
| | |
| Daß es jetzt leer ist, davon red ich nicht, | Jeg synger om livet. Jeg synger ikke om død. |
| ich merkte plötzlich: Früher warn wir zwei. | Det tog lang tid for mig at opdage: |
| Mir ist, als hätt der Wind das Feuer ausgeweht, | jeg havde en ven, men jeg ved det først nu, |
| als er nicht zurückkam aus der Schlacht. | hvor han ikke mer kommer tilbage. |
| | |
| Heut brach der Frühling aus wie aus Gefangenschaft. | Nu kommer foråret, isen tør op. |
| ümlich rief ich: Laß mir einen Zug | Jeg hører det bryde og brage. |
| aus deiner Zigarette. Antwort war die Stille. | ”Gir du en smøg?” sir jeg til ham, og glemmer, |
| Heut, als er nicht zurückkam aus der Schlacht. | han ikke mer kommer tilbage. |
| | |
| Unsere Toten stehn uns immer bei, | De faldne forlader os ikke. De vogter os. |
| Gefallene sind unsere treuen Wächter. | Tiden blir stillet i stå. |
| Der Himmel spiegelt sich im See, im Wald, | Himmelen sænker sig ned over landet. |
| und blau, so blau schimmern die Bäume. | Og træerne er fjerne og blå. |
| | |
| Im Unterstand war Platz genug für zwei | I beskyttelsesrummet var plads til os begge, |
| für zwei ist auch die Zeit vergangen. | og der var plads i de kommende dage. |
| Das alles bleibt für einen - doch ich hab gedacht, | Jeg blev vist derude, sammen med ham – |
| daß ich es war, der blieb in dieser Schlacht. | og jeg kom ikke tilbage. |
